Reception på Samsø Museum

Samsø Museum inviterer til en kombineret fratrædelses- og tiltrædelsesreception for forhenværende museumsleder Naja Kjærgård Laursen og den nyligt tiltrådte leder, Mads Ravn.

Det vil glæde os at se frivillige, samarbejdspartnere, kollegaer og venner af huset

Tirsdag d. 14. januar 2025 kl. 17, Museumsvej 5, Tranebjerg.

Med ledelsesskiftet bliver Samsø Museum en del af en nyoprettet vidensafdeling, der hedder ’Lokal Kulturarv’ på Moesgaard. Afdelingen omfatter lokalmuseerne på Samsø, i Odder og det lille vikingemuseum i Aarhus. Dertil ligger både fortidsmindetilsyn, myndighedsarkæologi og danefæhåndtering i den nye afdeling. Til receptionen vil der blive budt på et glas vin, imens Mads Ravn vil sætte ord på, hvordan den nye organisationsstruktur på Moesgaard vil få indvirkning på Samsø Museum.

Mads Ravn, tidligere forsknings- og samlingschef på Vejlemuseerne, vil med sin erfaring fra de sidste 10 år ved et lokalmuseum fortsat arbejde for at udvikle lokalt forankret, ny viden og spændende udstillinger om øens fortid og nutid, og berette om museets og øens unikke position i Danmark og verden.

Naja Kjærgård Laursen er tiltrådt en ny stilling som Presse- og PR-ansvarlig på Moesgaard.