Kolby Mølle

På vejen mellem Kolby Kås og Kolby ligger Samsøs eneste hollandske mølle, Kolby Mølle.

 Møllen er bygget i 1859 i Søbyvad ved Hammel af den kendte møllebygger Niels Olsen, Randers. Den blev flyttet til Samsø i 1899, muligvis fordi der på øen ikke kunne skaffes tilstrækkeligt med træ af den svære kaliber, der krævedes for at bygge en mølle.

Selvom Kolby Mølle ophørte med at male mel i 1947, er det stadig muligt at besøge møllen og studere de komplicerede trækonstruktioner, der fik de store kværnsten til at dreje.

 

Åbningstider
Juni, juli, august: Mandag og torsdag kl. 15-17

 

Entré
Voksne: 20 kr.
Børn: gratis

Betaling med kontanter eller MobilePay.