Husmandsstedet Fredensdal

Fredensdal er et gammelt husmandssted, indrettet som det så ud i 1930’erne.

 

På de smalle marker levede en familie af bl.a. kartoffel- og aspargesdyrkning. I dag bliver markerne forsat dyrket, som de gjorde det i stedets levetid, og der er et bredt udvalg af dyr, der hører sig til et husmandssted. På Fredensdal fortælles der om husmandslivet, og om livet på Samsø, i første halvdel af 1900-tallet.

 

Forløb for skoleklasser

I vil blive vist rundt på et husmandssted, hvor I får fortalt historien om livet på et lille husmandsbrug i første halvdel af 1900-tallet, hvor man hentede vand fra brønden, havde "das" i skuret og hest til at klare markarbejdet. Hør samtidig om arbejdet med gamle frøsorter og planter og hils på de mange dyr.

 

Praktisk information

Et besøg for en skoleklasse uden for almindelig åbningstid varer ca. 1 time og koster 450 kr. 

 

Booking:

Booking foregår ved at tage kontakt med Samsø Museum på mail:

kontakt@samsoemuseum.dk