På vandring i vikingernes fodspor

Samsø Museum har i samarbejde med Dansk Vandrelaug udviklet en historisk vandrerute. Turen vil blive udbudt som en guidet vandring i sommerhalvåret, men beskrivelsen her kan bruges for dem, der vil tage turen på egen hånd.

Tag med på en vandring igennem noget af Samsøs smukkeste natur og bliv klogere på den rolle Samsø spillede i den helt tidlige vikingetid, da Kanhavekanalen blev grundlagt af en gryende centralmagt.

Vi anbefaler, at man parkerer ved den offentlige parkeringsplads vest for Kanhavekanalen, og at man dernæst afsøger de offentlige stier i området. Husk at blive på stierne for at værne om den smukke natur og vores fælles kulturarv.

Her kan I læse om nogle af de mest betydningsfulde kulturhistoriske lokaliteter, som man kan opleve på sin vej.

Kanhavekanalen

I år 726, i den helt spæde vikingetid, blev der gravet en kanal på tværs af Samsø. Kanalen går fra Stavns Fjord i øst til Sælvigbugten i vest. Kanalen blev gravet i en tid, hvor sejlads bandt lokaliteter sammen og stormænd herskede i det lokale.

Kanhavekanalen er 500 meter lang og skærer Samsø i to på øens smalleste sted. Kanalen er 11 meter bred og siderne har været beklædt bøge- og egetræsplanker. Der har formentlig været op til en meters vand i kanalen, som følge af den højere vandstand i vikingetiden. Langs kanalens toppe har heste eller mænd kunnet trække de lavbundede vikingeskibe igennem, for hurtigt at kunne nå farvandene øst eller vest for Samsø.

Udgravningen har været et særdeles ressourcekrævende arbejde og synes at være et af de helt tidlige tegn på, at riget er være at blive samlet under en stærk centralmagt, der skal forsvare et meget stort geografisk territorie.

I dag kan man se kanalen som en fordybning i landskabet, der deler Samsø i to. Helt frem til år 1960 vidste man ikke med sikkerhed, om kanalen var menneskeskabt eller ej. Midt i kanalen står der i dag opført en skibsmodel efter Ladbyskibet, Danmarks eneste bevarede skibsgrav, ligesom man kan se en rekonstruktion af de træbjælker, der har holdt kanalens sider på plads.

Arkæologer fra Moesgaard Museum er fortsat ved at undersøge kanalens konstruktion og funktion, så vi med tiden vil blive klogere på det fascinerende anlægsværk, som stadig efterlader mange ubesvarede spørgsmål.

Stavns Fjord

Stavns Fjord ligger ved Kanhavekanalens østlige udløb, og er et betagende landskab. Det blev formet under den sidste istid og sidenhen af havets kræfter.

Efter istidens slutning for 12.000 år siden lå området hen i flere 1000 år som en stor ferskvandssø. Omkring 7.000 år f.v.t. steg verdenshavet kraftigt og brød ind i søen, der nu blev del af et havområde, der splittede Samsø over i to. Stenalderens jægere og fiskere, ’Ertebøllefolket’, bosatte sig tæt langs de nye kyster og beboede de små øer f.eks. Hjortholm, hvor en såkaldt køkkenmødding med masser af østersskaller og andet affald fra en større boplads er blevet udgravet.

Med tiden voksede Samsø sammen igen, og havets ruskende greb gav efterhånden slip på Stavns Fjordområdet med dannelsen af det 5 km lange Besser Rev mod øst. Revet er en naturlig vold af sten- og sandaflejringer, der fungerer som en beskyttende arm rundt om fjorden. Det har været med til at gøre Stavns Fjord til en sikker naturhavn, hvor skibe igennem århundreder har kunnet søge tilflugt. Vi formoder, at Stavns Fjord fungerede som base for en flåde tilbage i vikingetiden – og at Kanhavekanalen blev anlagt som en smutvej tværs igennem Samsø, der kunne spare flåden for nogle timers sejlads.

Samsø er et af de stednavne, der nævnes allerflest gange i sagnlitteraturen. Sagnene er nedskrevet i middelalderen, men mange af dem omhandler personer og begivenheder fra vikingetiden. I sagnlitteraturen nævnes bl.a. stednavnet Munavagr – som kan oversættes til Længslernes Bugt. Vi formoder, at Munavagr er en poetisk betegnelse for Stavns Fjord. Sagnlitteraturen er ikke nogen eksakt videnskab, men når steder nævnes flere gange, tyder det på, at stedet har stået højt i datidens bevidsthed.

Grønhøj

Fra toppen af Grønhøj har man en sublim udsigt over Stavns Fjordområdet. Herfra er det let at forestille sig vikingetidens skibe imellem fjordens holme.

Mod nordøst ligger højdedraget Armhoved, hvorfra man har kunnet overvåge indsejlingen til fjorden. Skuer man mod øst ses indsejlingen til fjorden ved Lilleøre og forbi Langør ses landtangen Besser Rev, der afgrænser naturhavnen fra havet. Ved fjordens sydlige ende ligger Endebjerg, hvor man har fundet en mindre boplads fra vikingetiden med et langhus og flere grubehuse, der har fungeret som håndværksteder.

Ved Hesselholm, stik vest for Grønhøj, er der gravlagt tre kvinder fra tidlig vikingetid. Disse fornemme kvinders gravgaver indeholder blandt andet et låg fra et kirkeskrin, som blev omdannet til et dragtspænde med ornamentik i missionsstil, kendt fra kristne områder, samt andre dragtspænder i en stil kendt fra Sverige. Der er fundet en lignende gravplads ved Besser. Tilsammen tegnes et billede af en rig høvdingeslægt med forbindelser ud i verden, der har sejlet fra - og måske været bosat på - Samsø.

Sælvigbugten

I sundet vest for Sælvig Bugten har langskibene passeret Samsø og nogle har formentlig styret mod Kanhavekanalen for at komme ind i Stavns Fjord.

Samsø har angiveligt fungeret som en vigtig kontrolpost i de indre danske farvande, hvorfra man har kunnet kontrollere sejladsen mellem Jylland og Sjælland, samt fra Hedeby i Sydslesvig til Kaupang i Norge. Ved hjælp af Kanhavekanalen har de langskibe, som lå i Stavns Fjord, let kunnet anløbe fjendtlige skibe eller opkræve told fra handlende på begge sider af øen. Kanalen kan i det perspektiv ses som en nøglelokalitet til overvågning af farvandene øst og vest for Samsø.

Samsø har formentlig fungeret som en del af et fremskudt forsvar for Aros, vikingetidens Aarhus, som ligger blottet ud til kysten. Et system af bavnehøje og udkigsposter på både Samsø og Djursland har kunnet varsle om fjendtlige skibe, og et slæbeanlæg ved Helgenæs kaldet "Draget”, har været med til at danne en beskyttende ring omkring handelsbyen. I Samsø-Aarhusområdet findes en meget høj koncentration af stednavne, der indeholder ordet ”snekke”. Det refererer til det oldnordiske navn for ”skib”. Det kan enten betyde, at man har kunnet se skibe fra lokaliteten eller at der har været skibsrelateret aktivitet.
I godt vejr kan havnen i Aarhus ses fra den sydlige del af Sælvigbugten. Det understreger den tætte forbindelse mellem øen og handelsbyen, der fortsat eksisterer i dag.  

Vandreturen er udviklet i samarbejde med Dansk Vandrelaug. Projektet er støttet af Nordea-Fonden.

Fotografier af Jeanette Philipsen.