Foredrag: Retsarkæologi

Sådan anvendes arkæologien til at opklare nutidige forbrydelser

Arkæologiens virke forbindes som regel med fund af levn fra gammel tid – og nogen gange endda meget gammel tid. Men sådan er det ikke altid. De metoder, der anvendes af arkæologer, er særdeles velegnet til at assistere i opklaring af nutidige forbrydelser.

Onsdag den 19. februar vil Peter Hambro Mikkelsen, ph.d. i arkæologi og souschef på Moesgaard Museum, fortælle om, hvordan Moesgaard Museum deltager aktivt i denne slags undersøgelser i Danmark.

Han vil desuden gennemgå de metoder, der anvendes i forbindelse med krigsforbrydelser med særligt fokus på Irakkrigen. 

 

Tidspunkt: Onsdag den 19. februar kl 19.30. 

Sted: Samsø Museum, Museumsvej 10, Tranebjerg.  

 

Arrangementet er for medlemmer af Samsø Museumsforening. Medlemsskab kan tegnes i døre for 200 kroner. Læs mere om foreningen her.