Hvad markerne gemte: Johannes Strøms oldtidsfund fra Søvang

Spor efter stenalderbøndernes liv for 5.000 år siden dukkede op imellem løg og kartofler.

En oldsagssamling rummer altid to fortællinger. Den ene er oldsagernes arkæologiske vidnesbyrd om det levede liv i oldtiden. Den anden er samlerens egen fortælling om, hvordan interessen opstod, og samlingen blev skabt. Her er begge fortællinger om gårdejer Johannes Strøms samling fra Søvang.

Johannes Strøms oldsagssamling

En dag for omkring 60 år siden gjorde Johannes sit første fund af en flintøkse, mens han arbejdede i marken. Indtil da havde den fjerne oldtid ikke betydet noget væsentligt for Johannes, men øksen vakte nu en interesse og en skærpet opmærksomhed på de flintsager, markerne gemte på. Herefter blev der sideløbende med markarbejdet jævnligt opsamlet flintredskaber, som var efterladt af stenalderens bønder for 5.000 år siden.

Johannes Strøm var landmand og grøntsagsavler, og sammen med sin kone Rita etablerede han sig i 1962 på husmandsstedet Sødal, som lå nabo til Johannes’ barndomshjem Søvang i udkanten af Tranebjerg på vejen mod Pillemark. Sødals 11 tønder land blev udvidet med opkøb af nærliggende marker og med overtagelsen af forældrenes ejendom Søvang i 1975, hvor familien nu blev tredje generation, kom det samlede dyrkningsareal op på 57 tønder land. Det var først og fremmest grøntsager, løg og kartofler, der blev dyrket. Særligt når kartoflerne kom op af jorden vha. den traktortrukne kartoffeloptager, var der chancer for at finde oldsager på maskinens sorteringsbånd. Rita og Johannes drev landbruget på stedet i 40 år, inden de i 2002 solgte Søvang og flyttede ind til Tranebjerg.

Det blev langt fra kun i flintoldsagerne, Johannes Strøm dyrkede sin interesse for Samsøs fortid. Han deltog også aktivt i forskelligt frivilligt arbejde med øens kulturhistorie, ikke mindst i bevarelsen og formidlingen af stubmøllen i Brundby. Han var også ivrig deltager, da museet i samarbejde med Moesgaard og Nationalmuseet foretog udgravninger i øens fem middelalderlige voldsteder i 2008-12.

I april 2025 kom Johannes ind til stenaldergruppen på Samsø Museum med sin oldsagssamling, så vi kunne lave en arkæologisk registrering af den. Herved blev oldsagstyperne og deres nøjagtige fundsteder på Søvangs marker nedskrevet, så oldsagerne kan indgå i udforskningen af Samsøs stenalder. Desværre døde Johannes senere på året, hvor vi netop havde besluttet, at samlingen skulle bruges til denne lille udstilling. Han nåede således ikke at se sine oldsager udstillet, som han ellers havde glædet sig til, men vi er ham taknemmelig for, at han delte sin viden og sin begejstring med os.

Hvad oldsagerne fortæller os

Oldsagerne i samlingen stammer udelukkende fra markerne lige omkring Søvang og fra et tidsrum fra ca. 3.500-1.500 f.v.t., i det vi kalder bondestenalderen og en smule ind i den efterfølgende bronzealder. Tre flotte slebne økser og en fornem flækkespids indtager hæderspladsen og ledsages af en større mængde udtjente og fragmenterede redskaber, som må opfattes som bopladsaffald.

Bopladsen

Størstedelen af samlingen består af mere eller mindre skadede flintøkser og mejsler af forskellige typer (nr. 1), en del stumper af fladehuggede flintdolke og kornsegl (nr. 2), en lille samling ildsten til at slå gnister med (nr. 3) og enkelte andre småredskaber, som er kasseret eller tabt på den boplads, som engang har ligget, hvor Søvangs marker er i dag. De ses her i højre og venstre side af montren. Sagerne afspejler bopladsaktiviteter igennem hele perioden fra den tidlige tragtbægerkultur omkring 3.500 f.v.t. til bondestenalderens slutning og begyndelsen af bronzealder omkring 1.500 f.v.t. På sådanne pladser findes også store mængder flintaffald fra fremstillingen af redskaber, men disse mere uanseelige oldsagstyper har Johannes ladet ligge.

Økser ofret til guderne?

I montrens centrum ses tre helt intakte og smukt forarbejdede økser (nr. 4). De er alle tre typer, der tilhører den senere del af bondestenalderen fra 2.700-2.200 f.v.t. To af dem har hulslebet æg og har været tværøkser, mens den tredje er en retøkse. Der er hverken spor efter slid eller opskærpning af æggen, og økserne har sandsynligvis aldrig været i brug. De to store er fundet tæt ved hinanden i en fugtig lavning, og den gyldne til rødbrune patina på alle tre økser viser, at de har ligget i fugtig mosejord. Det er derfor muligt, at der er tale om moseofringer, hvor særlige våben eller redskaber blev nedlagt i søens eller mosens vand som en måde at overbringe dem de højere magter. Sådanne ofringer forbindes ofte med ønsker om frugtbarhed.

Flækkespidsen

Øverst ses en stor og elegant flækkespids monteret på et rekonstrueret skaft (nr. 5). Den tilhører den grubekeramiske kultur, som repræsenterer en delvis tilbagevenden til et jagt og fangstbaseret erhverv midt i bondestenalderen. Grubekeramikerne er kendt for deres flotte flækkepile, der blev benyttet til jagt på skovens storvildt som kronhjort og vildsvin samt havpattedyr som sæl. Man forestiller sig disse pile skudt afsted med kraftige buer. Man har imidlertid aldrig fundet bevarede buer fra denne periode, og spidsen fra Søvang er så stor og tung, at der måske ikke er tale om en pil, men snarere en form for spydspids eller et stikvåben. For at være på den sikre side benævner vi den derfor i stedet ”spids”. Den har mosens karakteristiske rødbrune patina, så måske er den store spids også ofret i mosens vand.

Samsøs stenalder – fra gemmerne og frem i lyset

På Samsø gemmer sig mange store og små oldsagssamlinger rundt i de private hjem. Samlingerne er typisk opstået ved opsamling under markarbejde og vidner ofte om lokal nysgerrighed og interesse for øens forhistorie. Hver samling kan – ligesom Johannes Strøms samling – fortælle os en bid af Samsøs stenalders over 10.000 år lange historie fra istidens slutfase til stenalderbondens møde med de første metaller ved bronzealderens begyndelse. Derfor satte museet og en samling arkæologiinteresserede frivillige i foråret 2023 gang i et projekt med det formål at få registreret så mange af disse samlinger som muligt. Vi beskriver og fotograferer oldsagerne og gemmer de vigtige oplysninger om fundsteder, fundenes art og alder, så samlingernes vidnesbyrd fremover kan indgå i den arkæologiske udforskning af Samsøs stenalder og øens samspil med resten af verden. Vores arbejde kan følges i Facebookgruppen ”Samsø Stenaldergruppe”.

Udstillingen er lavet i et samarbejde mellem museets frivillige stenaldergruppe,

Samsø Museum og Moesgaard.

Billedtekster:

1 Søvang set fra luften 1957. I horisonten lige over gården anes Dyret – det sydlige Samsøs højeste punkt.                                                 

2 Johannes Strøm (1940-2025).