Svens Baggers Nordby

Værk & Virke på Samsø

Udstillingen rummer udvalgte malerier af kunstneren Svend Bagger. Svend Bagger havde sommerhus på Morten Madsensvej i Nordby fra omkring 1949 og yndede at male motiver fra Nordby og omegn.

Svend Bagger (1900-1978) udstillede regelmæssigt i ca. 30 år. Herefter lagde han primært sin energi i sit kunstpædagogiske virke, men han blev dog ved med at male.

Bagger fandt sine motiver i og omkring hjemmet i Hellerup eller ved sommerhusene i Hundested og fra 1949 i Nordby på Samsø. Hans grundlag som maler var naturalismen og hans styrke den umiddelbare gengivelse af et synsindtryk.

I hans yngre år, i 1920rne, kunne farveholdningen virke dyster, men senere, bl.a. under indtryk af sine ophold i Italien, benyttede han klare og stærke farver.

Udstillingen kan opleves til d. 4. april 2026: Tirsdage kl. 13 - 18 og lørdage kl. 14 - 16 samt i forbindelse med Værk & Virke d. 2. og 3. april kl. 10 - 17. 
Du kan læse mere om projektet Værk & Virke på VisitSamsøs hjemmeside her