Æbledage i Museumsgården

Kom og lav jeres egen æblemost den 30. september og 7. oktober

Most jeres egne æbler, når vi fejrer æblet med gammeldags æblepresning i Museumsgården.

Æblemost er et godt vitamintilskud til den lange vinter. Saften kan fryses ned, og efter optøning kan den holde sig ca. 5 dage i køleskab.

I kan købe flasker til jeres æblemost på museet eller medbringe jeres egne.

 

 

Det skal I huske:

 

  • Skyl æblerne hjemmefra og medbring en kniv til afskæring af råd på æblerne. Pletter og skurv er ok.
  • Det er en god ide at have nogle krus med, så man kan smage på mosten undervejs. Det smager fantastisk!
  • Du kan også medbringe ting til at give smag og farve: en revet rødbede giver lyserød most, ingefær giver smag til mosten.
  • Du skal selv skylle kværne, presse og presseklæder grundigt efter brug. Ellers sætter den søde æblesaft sig fast og ødelægger presse og kværn. Vi instruerer de af jer, der ikke har prøvet det før. 

 

Af 25 kilo æbler får man ca. 15–20 liter most. 

 

Tidspunkt: Lørdag den 30. september og den 7. oktober fra kl. 10.00-16.00

Adresse: Samsø Museumsgård, Museumsvej 10 i Tranebjerg

Pris: Almindelig billet til museet. 70 kr. for voksne. Gratis for børn op til 18 år.