2000 års bondestenalder på Nordsamsø
En mini-udstilling på Samsø Museum - kan opleves fra den 4. juli og frem til den 31. oktober 2024.
I foråret 2022 skiftede Klitgårdens Camping ejere, og i den
forbindelse blev der ryddet grundigt op på stedet. Her dukkede
en kasse oldsager op, som Samsø Museum blev underrettet om.
Var det noget af interesse? Ja, det var det bestemt! Der kunne
meget vel gemme sig interessant viden om oldtiden på stedet.
Campingpladsen ligger tæt ved Nordby og blev etableret sidst i
1950erne. Men inden da blev ejendommen drevet som landbrug,
og det var under markarbejdet, at oldsagerne blev indsamlet.
Klitgården år 1957
De mange flintsager i samlingen vidner om dagligdagens gøremål
igennem næsten hele yngre stenalder fra ca. 3.900 til 1.800 f.Kr.
Perioden kaldes også bondestenalderen, fordi det var her, at
agerbrug og husdyrhold blev introduceret i Sydskandinavien og
fundamentalt ændrede samfundsudviklingen fra tidligere tiders
jægere/samler-tilværelse.
Samlingen består dels af store mængder flintaffald fra
redskabsfremstilling og dels af selve redskaberne fra alskens
aktiviteter på en typisk bondestenalderboplads. Redskaberne er
ofte slidte og beskadigede, og som sådan kasserede efter flittig
bearbejdning af f.eks. træ, knogle, gevir, læder og sten. Flere af
de op mod 5.000 år gamle flintredskaberne er velkendte typer,
som vi kender fra vores egen hverdag. Samlingen kan ses i Godsmejeriet på Samsø
Museum fra den 4. juli til den 31. oktober 2024.
Tragtbægerkulturen, tidlige del (3.900-3.200 f.Kr.)
Omkring 3.900 f.Kr. ændrer stenaldersamfundene i Sydskandinavien
sig fundamentalt ved, at agerbrug og dyreavl introduceres og vinder
frem på bekostning af den ældgamle jæger/samler-tilværelse. Denne
forandring sker relativt hurtigt overalt i det danske område, og
med de nye erhvervsformer følger også nye bosættelsesformer, nye
religiøse skikke og nye redskaber.
Landskabet omkring Klitgården har været ideelt for den tidlige stenalderbonde.
En vidtstrakt, sydvendt skråning lå optimalt for sollys og
-varme til agre for korndyrkning, og med den tidlige tragtbægerkulturs
store flade økse, kaldet den tyndnakkede økse, blev skoven
ryddet og agre etableret. Helt opbrugte og beskadigede økser blev
smidt på bopladsens mødding.
Med kysten lige øst for bopladsen og en lavvandet vig mod syd var
der direkte adgang til havet. Foruden at være en vigtig mulighed for
fiskeri og indsamling af skaldyr, så var havet stenalderens vigtigste
transportvej, hvor man med sejlads i kanoer fik kontakt med nær og
fjern.
Den fint dekorerede keramik kan muligvis stamme fra en gravlæggelse
eller en offerhandling. Lige ovenfor Klitgårdens marker mod
nordvest finder vi faktisk resterne af et betydeligt gravmonument fra
perioden i form af stendyssen ”Dyvelstenen”. Lerkarrene kan måske
have indgået i ritualerne for forfædrene i dyssen.
Ingen fund fra tragtbægerkulturens sene del
(3.200-2.800 f.Kr.)
Arkæologerne bruger først og fremmest forskellige oldsagstyper til
at tidsfæste aktiviteterne på bopladserne. I den tidlige tragtbægerkultur
var det den tyndnakkede øksetype og keramikkens særprægede
ornamentik, der tydeligt viste ophold og aktivitet i perioden.
Den efterfølgende periode, tragtbægerkulturens sidste halvdel, er
kendetegnet ved, at flintøkserne nu får tykkere nakke, ligesom keramikken
og en række andre flintredskaber også ændrer karakter. Men
disse typer er helt fraværende i samlingen. Måske forlades stedet
af ukendte årsager i nogle århundreder, måske er bebyggelsen blot
flyttet en smule mod vest, så affaldet ikke er havnet på Klitgårdens
marker, måske er der en helt tredje forklaring. Fraværet er dog
påfaldende, da der atter bliver aktivitet på stedet straks efter tragtbægerkulturens
afslutning, hvor enkeltgravskulturen melder sig på
banen.
Enkeltgravskulturen (2.800-2.400 f.Kr.)
Enkeltgravskulturens opdukken og tilstedeværelse på Samsø er
interessant. Kulturen er del af et større europæisk fænomen og dukker
op i Midt- og Vestjylland omkring 2.800 f.Kr. Herfra spredes den
langsomt til resten af Jylland, mens spredningen til det øvrige danske
område mod øst er noget uklar. Enkeltgravskulturen indvarsler
store forandringer med nye skikke, nye måder at drive landbrug
på og som navnet antyder – ny gravskik med små gravhøje for én
person. DNA-undersøgelser har i de senere år peget på en markant
indvandringsbølge.
Tyknakkede økser af en lidt kluntet og grov form er typisk for enkeltgravskulturen,
og mangfoldige fund vidner om ny og livlig aktivitet
på stedet. Kulturens særegne redskab – stridsøksen – er ikke
ukendt på Samsø, hvilket i udstillingen på Samsø Museum er vist
med et flot eksemplar fra Sildeballe ved Besser. En stridskølle fra
Ørby vidner tillige om enkeltgravskulturens måske voldelige fremfærd
på øen.
Mere fredeligt er masseproduktion af forarbejder til arbejdsøkser,
som er fremtrædende i Klitgårdsamlingen. De er fremstillet i en
grov, grå flinttype, som antagelig er udvundet fra stejlkysten ud for
bopladsen. Forarbejderne kaldes også flintplanker eller flintbarrer,
og større fund af sådanne forarbejder i flintfattige egne i Norge og
Sverige vidner om stor efterspørgsel og en omfattende udveksling
fra det danske område.
Dolktiden (2.400-1.800)
Bondestenalderens sidste 600 år kaldes dolktiden ud fra periodens
fint forarbejdede flintdolke. Dolkene var en form for statussymbol
og fulgte ofte dens ejer i graven efter døden. Den særlige flinthugningsteknik,
der knytter sig til dolkene og visse andre redskaber,
kaldes fladehugning og giver sig til kende på en del af sagerne fra
Klitgården heriblandt stumper af flintdolke. Mange flintdolke har en
underlig slitage i enden af grebet. Dette slid er opstået ved at stryge
grebet mod en metalholdig sten for at slå gnister, og med letantændeligt
materiale frembringe ild – nærmest som vore dages lightere.
Økserne er stadig tyknakkede, men formen speciel og ind imellem
med omhyggeligt hulslebet æg.
Samsøs stenalder – fra gemmerne og frem i lyset
På Samsø gemmer sig mange store og små oldsagssamlinger rundt
i de private hjem. Samlingerne er typisk opstået ved opsamling under
markarbejde og vidner ofte om lokal nysgerrighed og interesse
for øens forhistorie. Hver samling kan – ligesom Klitgårdssamlingen
her – fortælle os en bid af Samsøs stenalders over 10.000 år lange
historie fra istidens slutfase til stenalderbondens møde med de første
metaller ved bronzealderens begyndelse. Derfor satte museet
og en samling arkæologiinteresserede frivillige i foråret 2023 gang
i et projekt med det formål at få registreret så mange af disse samlinger
som muligt. Vi beskriver og fotograferer oldsagerne og gemmer
de vigtige oplysninger om fundsteder, fundenes art og alder,
så samlingernes vidnesbyrd fremover kan indgå i den arkæologiske
udforskning af Samsøs stenalder og øens samspil med resten af
verden.
Udstillingen er lavet i et samarbejde mellem museets frivillige stenaldergruppe,
arkæolog Uffe Rasmussen fra Moesgaard Museum og
Samsø Museum.