Ledige stillinger

Driftsassistent til Husmandsstedet Fredensdal

Samsø Museum søger en driftsassistent til det historiske husmandssted Fredensdal i Vesterløkken.

Her vil du sammen med en anden ansat få ansvar for et mindre dyrehold af primært bevaringsværdige husdyrsracer – svin, geder, fjerkræ, katte og køer.

Alt efter din erfaring vil der også være opgaver i marken og i haven, som skal afvikles i samarbejde med et dedikeret hold af frivillige. I marken har vi en række historiske grøntsagssorter og haven er en reetableret prydhave.

Vi går meget op i, at her fremstår, som da Kjeldmann-familien boede her i starten af 1900-tallet.

Læs mere om Fredensdal her.

 

Vi tilbyder

Løn og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst, ordnede arbejdsforhold, medarbejdergoder og en aktiv personaleforening.

Der er tale om en deltidsstilling på cirka 15 timer ugentligt, i første omgang i perioden 1. maj til 1. november 2024.

 

Kontakt gerne leder af Samsø Museum, Naja Kjærgård Laursen, hvis du har spørgsmål til stillingen: nkl@moesgaardmuseum.dk eller 20447936.

 

Er det noget for dig?

Send os din ansøgning med CV via linket her.

Vi kalder løbende til samtale og afslutter rekrutteringen, når den rigtige kandidat er fundet.

Alle henvendelser behandles fortroligt.

 

Moesgaard er en selvejende institution, som omfatter Moesgaard Museum i Højbjerg, Vikingemuseet i Aarhus samt Odder og Samsø museer.

Moesgaard er et arkæologisk og etnografisk specialiseret museum med internationalt anerkendte udstillinger og 3-400.000 årlige besøgende. Museet bedriver forskning i ind- og udland.

Moesgaard er arbejdsplads for over 300 museums- og universitetsansatte, og har et tæt samarbejde med Aarhus Universitet.

Moesgaard har tre stjerner i Michelins grønne rejseguide.

Se mere på www.moesgaardmuseum.dk.

Hvis du vil vide mere om, hvordan det er at arbejde på Moesgaard, så kan du her høre, hvad vores medarbejdere siger om at arbejde på Moesgaard.