Kartoffelferie på Fredensdal

I uge 42 skal vi høste kartofler - og vi har brug for jeres hjælp!

 

I de gode gamle dage var børnene en vigtig arbejdskraft i familien, og derfor var det ganske besværligt for folk på landet, da undervisningspligten blev indført i 1814. For forældrene kunne dårligt klare kartoffelhøsten alene, og mange barn gik glip af skoleundervisning i store dele af høstperioden.

I 1899 opfandt man derfor efterårsferien, eller kartoffelferien, som den oprindeligt blev kaldt. Her skulle man ikke hygge sig og drikke varm kakao – men derimod give børnene tid til at høste kartofler i marken. Det er der nok ikke mange danske børn, der kan forestille sig i dag, men på Fredensdal kan vi hjælpe jer lidt på vej. 

I uge 42 skal vi nemlig have gravet kartofler op, og vi har brug for jeres (børns) hjælp.

Tag en spand med ud i marken, og så skal der ellers graves. De mindste børn kan få lidt hjælp af forældrene. Efterfølgende skal kartoflerne sorteres og vejes. Vi skal også have taget roer ind til vinteren, som dyrene skal spise. Toppene skal snittes af og dernæst er I er velkomne til at lave en fin roelygte, som kan tages med hjem.

Der vil også være mulighed for at prøve kræfter med syltning. Jeres børn skal selv snitte rødbeder og lægge dem i syltetøjsglas med en eddike- og sukkerblanding. Hvis I tager et syltetøjsglas med, må I tage de syltede rødbeder med hjem til vinteren. 

Vi anbefaler, at børnene møder op i arbejdstøj, da både mark- og rødbedearbejdet kan sætte spor på tøjet.

 

Tidspunkt: Onsdag, torsdag og fredag i uge 42 fra kl. 9-12.

Adresse: Fredensdal, Vesterløkken 20

Entre: 50 kroner for voksne, 20 kroner for børn fra tre år.

 

Derudover koster det 25 kroner per barn over 2 år at deltage i kartoffel-, ro-e og sylteaktiviteterne.

 

Vi har udover de nævnte dage åbent alle tirsdage og lørdage fra kl. 9-12 i hele oktober - dog uden kartoffelaktiviteter.