HistorieUniverset for børn

Få fingrene i historien på en sjov og lærerig måde i HistorieUniverset.

Gennem en spændende fortælling i Fortællehulen inspireres børnene til at arbejde videre med de historiske eksperimenter i modelstørrelse. Dette foregår i Eksperimenthallen. Siden går turen ud i Aktivitetsgården, hvor man kan prøve kræfter med et udsnit af eksperimentet i stor størrelse – en megarekvisit. Hele oplevelsen slutter af med, at man laver sin egen amulet i Amuletboden.

Fortælling, eksperiment og megarekvisit er med til at give historisk indsigt og inspiration til at tage ud og besøge de rigtige historiske steder på Samsø.

 

Forløb i efterårsferien 2017

Mandag den 16.10., kl. 11.00: Møllebyggerne

Mandag den 16.10., kl. 13.30: Skansebyggerne

Tirsdag den 17.10., kl. 11.00: Jættestuebyggerne

Tirsdag den 17.10., kl. 13.30: Kirkebyggerne

Onsdag den 18.10., kl. 11.00: Skansebyggerne

Onsdag den 18.10., kl. 13.30: Højbyggerne

Torsdag den 19.10., kl. 11.00: Jættestuebyggerne

Torsdag den 19.10., kl. 13.30: Kanalbyggerne

 

Et forløb varer ca. 1½-2 timer.
Målgruppe

For børn fra 8 år - der findes også aktiviteter for mindre søskende.

Pris

Pris: 60,- per deltager 

Tilmelding

Tilmelding kan ske enten på mail kontakt@samsoemuseum.dk eller i telefon 86592150. Endvidere er det også muligt at dukke op senest ti minutter før aktiviteten går i gang for at købe billetter på Samsø Museum, Museumsvej 5, Tranebjerg – Tlf.: 8659 2150

For de mindre søskende

De fleste aktiviteter i Historieuniverset er for børn fra 8 år, men de mindre søskende er ikke glemt. Prøv at samle det store Samsø puslespil eller byg din egen borg eller skanse i den store sandkasse. 

Besøg eventuelt også HistorieUniversets egen hjemmeside www.historieuniverset.dk, og få lidt inspiration!