Længslens Bugt - Vikingernes Samsø

Samsø ligger midt i indsejlingen til de indre danske farvande og har til alle tider haft stor strategisk betydning. Allerede omkring år 726, næsten 100 år før vikingetiden, blev Kanhavekanalen gravet tværs gennem øens smalleste sted. Herved kunne skibe opankret i Stavns Fjord hurtigt komme ud i Aarhusbugten.

 

Vikingernes Samsø

I den oldnordiske digtning nævnes Munarvágr – længslens bugt – som havn på Samsø. Der er sandsynligvis tale om Stavns Fjord – den længe ventede naturhavn, hvor man kan finde læ.

I udstillingen Længlens Bugt – Vikingernes Samsø viser en filmanimation, hvordan et vidt forgrenet varslingssystem af bavnehøje var med til at beskytte de indre danske farvande. Samsø har i den forbindelse haft stor betydning i forsvaret af Aros (vikingetidens Aarhus).

Det fremgår også af de såkaldte snekkenavne, der tolkes som lokalhavne for datidens krigsskibe. Danmarks tætteste koncentration af disse stednavne findes på Samsø.

Hverdagen har dog været ganske fredelig for vikingetidens beboere på Samsø. Det kommer til udtryk gennem de udstillede fund fra arkæologiske udgravninger.

Her ser man et udsnit af det værktøj, hvormed man løste de daglige arbejdsopgaver. Knoglefund fra bebyggelserne giver et godt indtryk af menuen på Samsø for godt 1000 år siden, og her viser det sig, måske ikke overraskende, at fiskeri har haft ganske stor betydning.

Smykker var meget populære i vikingetiden, og udstillingen viser eksempler på, hvad man handlede sig til og pyntede sig med. Også fint udskårne kamme af hjortetak afspejler den personlige pleje.

Vikingernes begravelser er fundet flere steder på Samsø. Fundene herfra viser en tydelig omsorg for de døde. Generelt er gravgodset beskedent, og det er typisk for perioden, men der er også fundet ganske fornemt udstyrede grave på øen.