Samsø Museumsgård

Museumsgården og haven danner hele sommeren igennem rammen om mange forskellige spændende aktiviteter og arrangementer for hele familien.

 

Samsø Museumsgård bliver 100 år i år

Museumsgården er opført 1917 som kopi af en gammel Nordbygård, hvor den fjerde længe dog aldrig er blevet opført.

Det oprindelige stråtag blev i 1928 udskiftet med tegl grundet brandfaren.

Gården er indrettet med et interiør fra ca. 1850 og viser et velhavende miljø, præget af fajancer og tekstiler, hjembragt af øens mange søfarende.

I gårdens storstue ses en mindre udstilling af Kellinghusen-fajancer og eksempler på typisk tilbehør til klædedragten på Samsø i 1700-1800-årene.

I gårdens oprindelige lolænge er der nu udstillingsrum. Udstillingen, der er der nu, fortæller blandt andet om Samsøs forhistorie gennem mange tusind år, blandt andet ud fra fundet af en enestående rentakøkse fra fastlandstiden ca. 9.000 år f.Kr., til fund fra middelalderen hvor Samsø var kongelig ejendom.

 

Åbningstider
1. april – 30. april, kl. 10-14
1. maj – 31. oktober, kl. 10-16

 

Entré:
Fælles entré til Samsø Museum og Samsø Museumsgård:
Voksen: 50 kr.
Seniorer: 40 kr.
Grupper (min. 12): 30 kr.
Børn og unge under 18 år gratis

 

Adresse

Museumsvej 10, Tranebjerg